La Gazzetta dello Sport: Nacho kan være på vej til AS Roma
Der er gang i svingdøren hos Real Madrid, når det kommer til at afhænde spillere og det er fortsat ikke udelukket, at Nacho kan blive en af de spillere, som får ny arbejdsgiver i den kommende tid.
I hvert fald har Real Madrid givet ham frit lejde til at finde en klub og tidligere har Inter været meldt interesseret, men nu melder AS Roma igen deres interesse i den rutinerede spanier.
De var også ude efter ham sidste sommer og selv om han ikke denne gang figurerer øverst på ønskesedlen, så er han fortsat et varmt emne.
Det er han også i spanske klubber, hvor Valencia også har ham som en mulighed.
