Ramos: Vi vil vinde det hele

Sergio Ramos har ikke tænkt sig at tage noget for givet i forberedelserne frem mod sæsonstarten på søndag, hvor man tager hul på titelforsvaret mod Real Sociedad.

- En ny sæson begynder. Vi har været LaLiga og Super Cup-mestre før, men man kan ikke leve i fortiden.

- Vi ser virkelig frem til sæsonen. Det har været en hård og intens preseason og, på trods af omstændighederne, har vi kunne arbejde godt i Valdebebas med meget forberedelse, selvom jeg var afsted med landsholdet.

Real Madrid er udråbt til favoritter i LaLiga, og står det til Ramos er det ikke det eneste trofæ man vil vinde.

- Real Madrid går altid efter at vinde alle trofæer og vi vil forsøge at starte på den bedst mulige måde for at sende et budskab til verden om hvad vi vil i denne sæson.

- Målet er at vinde alle trofæer. Vi skal tage det et skridt af gangen, en kamp af gangen, men vi går efter at vinde det hele, og så skal man starte godt, med god intensitet og en god rytme så sæsonen ikke virker så lang.

Den 34-årige Real Madrid-kaptajn føler sig personligt forberedt på udfordringerne i den kommende sæson.

- Jeg har arbejdet hårdt denne sommer, for fodbold handler om forberedelse diæt og hvile. Jeg er meget glad her, og jeg ser virkelig frem til starten af sæsonen.

Seneste artikler...