Optakt: Real Betis - Real Madrid, LaLiga, 3. spillerunde

LukaJovic

Real Madrid skal på måltavlen, når de besøger Betis på Estadio Benito Villamarín i Sevilla.

Betis er kommet hæderligt fra start i dette års udgave af LaLiga, hvor det er blevet til to sejre i to kampe. De lagde ud med 0-1 ude mod Alavés, mens Valladolid blev sendt hjem med et nederlag på 2-0 i sidste uge. Betis har som altid et hold med en masse individuel kvalitet i truppen, særlig Nabil Fekir kan blive en mundfuld for Real Madrids forsvar, hvis han rammer dagen.

39-årige Joaquin er stadig at finde i startopstillingen hos sidste års nr. 15, mens den tidligere Barcelona- og Manchester City-spiller Claudio Bravo har vogtet buret i de to første runder, uden at lukke mål ind.

Claudio Bravo er dog skadet, og dermed træder Joel Robles ind i startopstillingen. Det samme er Borja Iglesias, han erstattes af Tonny Sanabria.

Vi finder også et par gamle kendinge i Betis-truppen. Sergio Canales er ligeledes i startopstillingen til aftenens kamp, og Manuel Pellegrini, som var træner for Real Madrid i en enkelt sæson i 2009-2010.

I den sæson opnåede Real Madrid sit højeste antal point i ligaen nogensinde, 96, samt 102 mål, men måtte nøjes med andenpladsen, da FC Barcelona fik 99 point. Man så en mulighed for at skaffe den treble-vindende José Mourinho til klubben, som man ikke kunne gå glip af, og dermed var Pellegrini fortid i Madrid.

Real Madrid er igen uden Eden Hazard, Marco Asensio, Mariano Diaz og Éder Militao, mens Marcelo er ny mand på listen over skadede spillere. Til gengæld er både Isco og Lucas Vázquez tilbage i truppen, og de har altså skubbet sidste uges debutanter, Sergio Arribas og Marvin Park, ud.

Real Madrid har ikke formået at vinde de tre seneste kampe mod Betis, som er endt med to sejre til Los Verdiblancos og en enkelt uafgjort. Karim Benzema har dog scoret fem gange på de seneste seks kampe på Benito Villarmarín. Her har man da også haft det ganske fint i en række sæsoner. Siden 2014 er det kun blevet til et enkelt nederlag, og man har bl.a. vundet med 0-5, 1-6 og 3-5.

Sæsonens første kamp viste, at Real Madrid fortsat kan være tandløse, men også, at man fortsat kan holde nullet. Midtbanen med Ødegaard på den fremskudte position gav ikke den ønskede effekt, men i stedet så vi et hold, som var sikre på bolden, dog uden for alvor at
bryde igennem Sociedad-forsvaret og skabe chancer.

Ødegaard er dog valgt til startopstillingen igen i aften.

Her på redaktionen har vi forsøgt at råbe Zidane op gentagne gange, og bedt ham om at benytte Luka Jovic. Tilsyneladende har franskmanden hørt vores bønner, for han er, til manges store overraskelse, at finde i startopstillingen til i aften, og det skal blive rigtig spændende at se, hvad det bærer med sig at benytte to angribere.

Kampen sparkes i gang kl. 21:00 og kan følges på TV2 Sport X og TV2 PLAY. Efter kampen vil Daniel og Christian dissekere kampen og så endda optage det på lyd, så I kan høre det lige der hvor I normalt lytter til podcasts.

Dagens startopstilling (bekræftet): Courtois, Carvajal, Varane, Ramos, Mendy, Valverde, Casemiro, Kroos, Ødegaard, Benzema, Jovic.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.