Ramos scorede mål nummer 100 for Real Madrid

Sergio Ramos scorede i går aftes på et hovedstød efter et hjørnespark af Toni Kroos imod Inter, og det var spanierens mål nummer 100 i Real Madrid-trøjen.

Real Madrid-kaptajnen tilslutter sig dermed en gruppe på 19 spillere i klubbens historie, der har nået rundet det skarpe hjørne. MARCA kategoriserer 15 af disse spillere som angribere, mens to er midtbanespiller og to er forsvarsspillere. Den anden forsvarsspiller ud over Ramos er Fernando Hierro, men han spillede også mange kampe på midtbanen, hvilket naturligt gav ham flere muligheder for at nå det høje målantal.

Ramos’ første mål for Kongeklubben blev scoret den 6. december 2005 imod Olympiakos i Champions League, hvor han headede et frispark af Raúl Bravo i kassen. Ramos har scoret i samtlige af hans sæsoner i Real Madrid, og hans 13 scoringer i sidste sæson, hvoraf flere var på straffespark, er hans højeste antal på én sæson.

I denne sæson er Ramos allerede på tre scoringer, hvorfor han er nummer to klubbens interne topscorerliste sammen med Fede Valverde og Vinícius efter Karim Benzema, der topper listen.

Seneste artikler...