Vallejo foran sit livs vigtigste uge
Den unge spanske midterforsvarer, kan meget vel stå foran sit livs vigtigste uge.
Vallejo, som indtil videre ikke har haft den store succes i den hvide trøje, bl.a. pga. skader, kunne tirsdag aften se Sergio Ramos få et gult kort i kampen mod Juventus, hvilket betyder at Real Madrid-anføreren er ude af returopgøret på Santiago Bernabéu. Døren er derfor åben for Jesus Vallejo til at tage pladsen på onsdag.
Mod Las Palmas i weekenden, viste han er han er klar til udfordringen, og at han har lagt skaderne bag sig, og kalenderen giver ham nu muligheden for at spille to kampe i træk, da Nacho er ude med en skade, og det er sandsynligt at Zidane vil spare Varane i weekendens opgør mod Atletico, så han kan være helt klar til opgøret mod Juventus i næste uge.
Det er en udfordring han har forberedt sig på de sidste to år, i Zaragoza og Frankfurt, og det er disse kampe han har drømt om, siden han skrev under kontrakt med Real Madrid tilbage i 2015.
I denne sæson er det kun blevet til otte kampe for den unge forsvarer, og hans første kamp kunne ikke have sluttet meget værre, da han blev vist ud i slutminutterne mod Fuenlabrada i Copa del Rey.
Men Vallejo fortsætter med at kæmpe, og vise hvad han kan til træning, i denne afgørende del af sæsonen, og derfor står han klar til at tage udfordringen op mod to af de største klubber i verden, Atletico Madrid og Juventus.
