Pérez: Vi er glade for at løfte vores første Youth League-titel

Florentino Pérez var rejst til Nyon i går for at overvære Real Madrids u/19-drenge i aktion i finalen mod Benfica i Youth League, og Real Madrid-præsidenten kunne rejse tilbage til den spanske hovedstad med et stort smil på læben.

- Jeg har haft en rigtig god tur. Alt kræver en masse hårdt arbejde og ofre. Disse unge spillere har spillet fire kampe på ni dage, og uanset hvor stærke og unge de end måtte være, er det en markant udfordring. Vi er glade for at være her i Nyon, og løfte vores første Youth League-titel.

- Dette tjener til at fremhæve noget, vi arbejder meget hårdt på i vores akademi. Det er enormt vigtigt for os. Vi har allerede set mange spillere spille en rolle i udlandet, i Spanien og selvfølgelig også i førsteholdstruppen. Dette tilskynder os til at fortsætte vores fokus på noget, vi altid har troet rigtig meget på...... hvilket er vores akademi.

Flere spillere i Real Madrids startopstillingen i går mod Benfica menes at have en fornuftig fremtid i spansk fodbold, og særligt Miguel Gutiérrez og Antonio Blanco banker allerede nu på til en plads i førsteholdstruppen.

Seneste artikler...