Castilla-trup næsten på plads
Raúl er tilbage som træner for Castilla-mandskabet efter at have ført Juvenil-holdet til det første Youth League-trofæ i klubbens historie.
Og nu er Real Madrid-legenden i gang med at gøre Castilla klar til den kommende i sæson i La Segunda B og det bliver med en trup, der har gennemgået store ændringer.
I forhold til sidste sæson fortsætter Víctor Chust, Antonio Blanco, Marvin, Javi Hernández og Pedro, mens Jorge Romero, Guillem, Gila og Gelabert også får roller hos Juvenil-mandskabet.
Den anden vej fra Juvenil-mandskabet til Castilla ryger spillere som målmændene Luis og Toni, forsvarerne Pablo Ramón, Santos og Miguel Gutiérrez, midtbanespillerne Sintes, Arribas, Morante, Jordi og Dotor, samt angriberne Latasa og Pablo.
Som nytilgange har Real Madrid hentet angriberen Hugo Duro i Getafe, mens Hugo Vallejo vender tilbage fra sit lejemål i Deportivo. Herudover er også angriberen Kenneth Soler kommet til.
Til gengæld siger man farvel til spillere som Miguel Baeza, Fidalgo, Marc Gual, Manu Hernando, Martín Calderón og Bravo, mens spillere som Belman, Sergio López, Fran García, De la Fuente, Ayoub, Franchu, Rodrigo, Moha, Augusto Galván, Alberto Fernández, Pulido og Algarra også meldes på vej ud.
