Pablo Rodríguez om sin scoring i Youth League: Det vigtigste i min karriere
Pablo Rodríguez er blevet en varm kartoffel i den spanske hovedstad, efter han spillede en vigtig rolle i Real Madrids Youth League-sejr over Benfica, hvor han headede madrilenerne på 1-0.
Den 19-årige angriber er allerede blevet sammenlignet med Raúl, og Marca har haft en snak med spanieren om oplevelsen med Youth League, Raúl og sammenligningerne med ham.
Hvordan føles det at vinde Youth League og score i finalen?
- Jeg er meget glad og begejstret for at skabe historie med Real Madrid. At være det første (Real Madrid. red) hold til at vinde Yout League gør det ekstra specielt. Mit mål var vigtigt, men det vi opnåede som hold, var vigtigere. Vi kæmpede os igennem kampene som hold. Det er en meget krævende turnering og vi vandt det som et hold.
Du scorede imens du var skadet.....
I sekvensen forinden lavede jeg en sprint og følte noget ubehag. Min intention var at bede om at blive skiftet ud, men bolden var hurtigt tilbage i spil og jeg lod som ingenting var sket. Jeg var heldig med, at den landede hos mig og jeg kunne score målet. Jeg forsøgte at fejre det, men det kunne jeg ikke. Det er det vigtigste mål, jeg nogensinde har scoret.
Hvordan er dit forhold til Raúl?
- Han er imponerende som menneske og træner. Han er meget tæt på en og får mig til at føle mig vigtig. Han har fået overført Real Madrid-værdierne til os. Jeg har meget få minder om ham som spiller, selvom jeg selvfølgelig har set en masse videoer med ham. Jeg ved, hvad han betyder for klubbens historie. De siger, at vi minder om hinanden på visse områder, og det er smigrende for mig. Jeg forsøger at modellere mit spile efter ham..... og Benzema.
Kommer vi til at se Raúl som Real Madrid-træner i fremtiden?
- Det ved jeg ikke, men klubben forlanger meget af akademiet. Ikke kun hvad angår spillerne, men også trænerne. Zidane og Raúl er to trænere, der, udover at have været fantastiske spillere, har stort kendskab til akademiet. Det er plus for klubben.
Rodríguez spillede 20 kampe på tværs af alle turneringer i 2019/20-sæsonen, hvor han scorede fem mål og lavede to oplæg.
