Arbeloa er i gang som Infantil-træner
Der gik et sus gennem Ciudad Real Madrid i går, da Infantil A-holdet indledte træningen frem mod den kommende sæson.
Det bliver nemlig selveste Álvaro Arbeloa, som skal træne holdet og han skal blandt andet have spillere som José Antonio Reyes Junior og midtbanespilleren Carlos Díez (som blev kåret til bedste spiller ved Promises International i 2019).
Arbeloa glæder sig til udfordringen og sagde følgende til Real Madrids hjemmeside:
- Jeg har stor lyst til at komme i gang og er rigtig glad for at starte som træner i mit hjem, Real Madrid, hvor jeg udviklede mig som spiller.
