MARCA: Roma tæt på at hente Mayoral

Borja Mayoral havde ikke umiddelbart udsigt til spilletid i Real Madrid, eftersom han i hele transfervinduet har været rygtet væk fra klubben, og derfor kom det som lidt af en overraskelse, at spanierne forleden fik spilletid imod Betis, hvor han erstattede Luka Jovic i anden halvleg.

Ifølge MARCA bliver det formodentlig de eneste minutter, at Mayoral får i Real Madrid i år, da italienske Roma meldes tæt på at hente den 23-årige angriber på en lejeaftale, der indbringer Real Madrid tre millioner euro, og som indeholder muligheden for, at Roma kan hente ham permanent for ni millioner euro næste sommer. Den spanske sportsavis melder dog også, at Mayoral først vil forlænge sin kontrakt med Real Madrid, men det skyldes formodentlig blot, at man vil sikre sig, at spilleren ikke kan forlade klubben transferfrit næste sommer, hvor den nuværende kontrakt har udløb.

Ifølge italienske medier kan Mayoral allerede skrive under i løbet af i morgen, tirsdag, og i så fald vil Real Madrid igen være nede på tre reelle angribere i truppen og i alt 24 spillere. Går handelen igennem vil Mayoral blive den 15. spiller til at forlade klubben i indeværende transfervindue, efter at man gennem salg eller leje allerede har afhændet Javi Sánchez, Achraf, Jorge de Frutos, Dani Gómez, Óscar Rodríguez, Kubo, Reinier, James, Bale, Miguel Baeza, Reguilón, Jesús Vallejo, Ceballos og Brahim.

Seneste artikler...