Også Odriozola skadet
Uheldene fortsætter med at hagle ned over Real Madrid på skadesfronten og nu er også Álvaro Odriozola ude med en skade.
Det er dobbelt uheldigt for Zinedine Zidane, som i går kunne konstatere, at Dani Carvajal er ude i to måneder.
Odriozola har pådraget sig en lægskade i venstre ben og der meldes ikke noget om skadens omfang, men han er med sikkerhed ikke med i morgen og efterfølgende er der landskampspause.
I stedet bliver det sandsynligvis enten Nacho eller Lucas Vázquez, der skal vikariere på højrebacken.
