Real Madrid bør overveje at forlænge med fornyet Modric
Luka Modric’ kontrakt udløber ved udgangen af denne sæson, men den 35-årige Ballon d’Or-vinder har i denne sæson lignet en mand på en mission siden man vendte tilbage til fodbolden post-corona.
Kroaten har spillet 223 minutter fordel over tre kampe på ni dage, godt hjulpet på vej af Toni Kroos’ skade. I weekenden spillede han sågar en rigtig fin kamp, da Real Madrid slog Levante med 0-2.
Luka Modric har længe lignet en mand på vej væk fra Madrid, når kontrakten udløb, da man allerede havde fundet manden til pladsen, nemlig unge Fede Valverde, ligesom også Martin Ødegaard er hentet hjem til midtbanen. Det er naturligvis stadig sandt, at Modric vil forlade klubben, i hvert fald som spiller, når hans kontrakt løber ud, men spørgsmålet er nu, hvornår det er.
En forlængelse er nemlig, ifølge Marca, ikke komplet umulig, trods midtbane-magikerens fremskredne fodbold-alder. Med de præstationer man fortsat ser fra én af det forrige årtis absolut bedste midtbanespillere, må der sidde folk i ledelsen, som kan se en mening med at forlænge kontrakten med klublegenden.
