Raúl giver Castilla-debut til Lucas Cañizares og Theo Zidane
Raúls Castilla-mandskab spillede her til aften en venskabskamp imod Pozuelo, som man besejrede med 3-0, og her gav angrebslegenden debut til to spillere, nemlig Lucas Cañizares og Theo Zidane, som begge er sønner af tidligere Real Madrid-spillere,
Lucas Cañizares er søn af den tidligere Real Madrid-keeper, Santiago Cañizares, som han spiller samme position som, mens Theo Zidane er Zinedine Zidanes tredjeældste søn og spiller som angriber.
18-årige Cañizares er tilknyttet Juvenil A-holdet, men kan muligvis blive kaldt op på Castilla-holdet fra tid til anden, mens 18-årige Theo, som scorede det første mål i dagens sejr, ligner en mand, som i højere grad vil være fast tilknyttet Castilla.
