Stort nederlag til Real Madrid Femenino i El Clásico
Real Madrid Femenino åbnede i går sæsonen med en svær kamp, eftersom de forsvarende mestre fra Barcelona var sæsonens første modstander.
Det var historiens første El Clásico, eftersom Real Madrid-holdet sidste sæson spillede under navnet CD Tacón, men det blev ikke nogen god oplevelse for de hvidblusede.
Barcelona vandt kampen med hele 4-0 efter scoringer af Patricia Guijarro, Lieke Martens og Alexia Putellas samt et selvmål af Real Madrids Misa Rodríguez.
